Romlund
Jagtforening
Regelsæt for Bukke/Rådyr-jagten på Bollervej 13 B
Romlund Jagtforening udlodder hvert år afskydning af ét styk buk på foreningens område, Bollervej 13B.
Der kan købes lodder á kr. 100,- pr. stk., og der er intet loft for hvor mange lodder der kan erhverves. Lodderne kan købes kontant ved foreningens arrangementer ligesom der kan indbetales på foreningens bankkonto 9570-12707142, med teksten ”bukkelod” samt indbetalers navn.
I foråret trækkes der lod blandt de solgte lodder ved afslutningen af den sidste riffelindskydning, og der trækkes én vinder og to reserver. Vinderen er det navn der trækkes først, derefter første reserve og til sidst anden reserve. Der trækkes indtil der er trukket 3 forskellige navne.
Jagtretten overgår til første reserve såfremt vinderen ikke skyder buk, og endelig til anden reserve, såfremt første reserve heller ikke skyder buk.
Såfremt der ikke skydes en buk i foråret, sælges der nye lodder til et stykke råvildt i efteråret.
Her gælder samme regler som i foråret, og lodtrækningen finder sted efter pokal Flugtskydningen primo september.
Jagtretten er personlig og kan ikke overdrages.
Nedlagt vildt tilfalder skytten
Bukkepral
Torsdag den 16. maj kl. 9.00
afholder Romlund Jagtforening bukkepral i klubhuset, Bollervej 13B.
Foreningen er vært ved kaffe/the og rundstykker.
Alle er velkommen.
ROMLUND JAGTFORENING, Bollervej 13B, 8800 Viborg
Medlem af Danmarks Jægerforbund
romlundjagtforening@romlundjagtforening.dk
CVR-nr.: 33 21 64 40