Romlund
 Jagtforening

AFLYSNING - AFLYSNING - AFLYSNING

Foreningen har desværre modtaget afbud fra vor foredragsholder til det annoncerede foredrag den 28. oktober.

Bestyrelsen 



Kære medlemmer.
Romlund jagtforening har ingået en sponsoraftale med OK Benzin, det betyer du støtter foreningen hver gang du tanker på
OK, eller modtaer EL gennen OK så, har du ikke et OK Benzin kort, kan man få et overblik ved at klikke på filmen nedenfor

For at få et overblik over sponsoraftalen med OK, kan I benytte denne film, som angiver hvordan de kan komme til at støtte Romlund Jagtforening.

Betaling med OK-appen ved tankning giver den største støtte, så vi anbefaler i bruger appen – se mere her.

Så tank OK og støt Romlund Jagtforening - TAK

Med de bedste sommer hilsner.
Romlund Jagtforening.

 


 


 

Bukkepral Maj 2024

Der mødte 2 dygtige jægere frem med flotte bukke til årets bukkepral på Bollervej 13B. Morten Balle og Finn Jacobsen, havde hver skudt en rigtig fin buk.
Efter afstemning blev det Finn der løb med pokalen.
Der var mødt 9 medlemmer op til årets bukkepral.

Knæk og bræk derude.


 

Bukkejagten på Bollervej 2024

Så lykkedes det igen for en vinder af jagten på Bollervej at nedlægge et dyr, denne gang en rigtig fin buk.
Stort tillykke til Lars. 


 

Bukkejagten på Bollervej.

Lodtrækning om bukkejagten på Bollervej 13B, blev afviklet umiddelbart efter flugtskydningen den 13. maj.
Mogens Skov agerede lykkens gudinde, og heldet tilsmilede Lars Nielsen der blev vinder, med Jørgen Matthiesen og Jens Dalgaard som hhv. første og anden reserve.
Knæk og bræk

 


 

OBS - OBS - OBS - FASTELAVNSSKYDNINGEN AFLYSES I ÅR - OBS - OBS - OBS 


 

Skumrings/Mørkeskydning:

Skal du regulere Mårhund eller på jagt i udlandet, så mød op Tirsdag den 12. marts kl. 18.00 - 22.00, og få indskudt din riffel.
Vi skyder på 100 m bane og der kan både bruges lysforstærkende og termiske sigtemidler.
Der vil være uddannet nat-instruktør til stede, så står dit udstyr ikke helt skarpt, så er der hjælp at hente.
Viborg Jægerråd udlodder ét stk. simkort ved lodtrækning, blandt deltagere der er medlem af Danmarks Jægerforbund.
Jægerrådet medbringer foder til din baitplads, så husk at tage spand med.

Der vil være pølser på grillen, samt mulighed for at købe drikkevarer. Der vil være kaffe og brød i løbet af aftenen.
Info og tilmelding til instruktør Lars Stentebjerg, på 2075 2668, eller stentebjerg.lars@gmail.com     


 


 

NATSKYDNING FREDAG DEN 1. DECEMBER 2023 

Vi starter kl. 16.00 og der skydes fra kl. 16.30 til kl. 22.00
Der kan skydes med lysforstærkende og termiske sigtemidler til nye og forbedrede mårhundesiluetter med 4 skytter af gangen
Tilmelding til Lars Stentebjerg på mail: stentebjerg.lars@gmail.com

Pris kr. 50,- incl. kaffe og kage
Der er tændt op i grillen og der er drikkevarer på køl
Der vil også være mulighed for at købe MH-caps til kr. 25,- som går ubeskåret til MH Gruppen Viborg

Vel mødt


 

Så kom vi i mål.

Foreningens flugtskydningsbane er nu færdigudbygget med doublé maskiner på alle fire kastepositioner. 
Det har været et langt sejt træk med skrivning af mange ansøgninger hos flere fonde, hos Danmarks Jægerforbund, hos bestyrelsen for Kreds 2 og ved Miljøstyrelsen.
Vi har været dyglige og ihærdige og det er jo en ubetinget succes, når det også lykkedes at mange af de afsendte ansøgninger imødekommes og vi nu står med et fantastisk aktiv for foreningen, foreningens medlemmer og de der ellers bare kommer på besøg hos os, for at øve deres færdigheder ud i flugtskydningen.

Her lige på den anden side af målstregen vil vi gerne sende en stor tak til de der har givet en hånd med i etableringen af husene til kastemaskinerne og en særlig tak til de Fonde som har støttet os.
De fonde og instanser der har støttes os gennem årene er:

NORLYS Vækstpulje
SPAR NORD Fonden
NORDEA Fonden
Friluftsrådet
Danmarks Jægerforbund
Miljøstyrelsens Skydebanepulje
Danmarks Jægerforbund, Kreds 2

Romlund Jagtforening takker de mange bidragsydere.


 

Lodtrækning af råvildt jagten på Bollervej

Tirsdag den 26. september efter flugtskydningen, blev der trukket lod blandt de der havde købt lodder til råvildtjagten på Bollervej. 

Der var solgt 9 lodder, og Lars Sørensen agerede lykkens gudinde og trak vinderen og de to reserver.

Vinder blev Jørgen Mathiasen, første reserve blev Jens Lihme og anden reserve blev Michael Gade.

Tillykke til de heldige vindere


 

Pokal Flugtskydning 2023

Lørdag den 9. september blev der afholdt pokal flugtskydning på Bollervej 13B.
Vinder i A-rækken blev Lars Stentebjerg
Vinder i B-rækken blev Michael GAde
Vinder i C-rækken blev Karina Kleppe-Hansen

Stort tillykke til de dygtige skytter.

Der gives instruktion til skytten, mens der aflures tips og triks af de øvrige

Vinder af A-rækken, Lars Stentebjerg

Vinder af B-rækken, Michael Gade

Vinder af C-rækken, Karina Kleppe-Hansen


 

RIFFEL-POKALSKYDNING 2023
Resultatet fra foreningens Riffel-pokalskydning 2023. Vinder Niels Pretzmann efter omskydning med Claus Smed efter 58-58 i første runde. Hvorefter Niels satte tingene på plads i omskydningen. Stort tillykke til Niels med sin første pokal i Romlund Jagtforening.

Tak til alle fremmødte.


 

Bukkepral 2023
Efter en fin morgen, var der inviteret til Bukkepral, med morgenkaffe rundstykker mm.
13 medlemmer kom forbi klubhuset, 2 dygtige skytter leverede hver deres buk.
Matilde Skov kom først med sin buk, rigtig fin 6 ender.
Finn Jacobsen, også med en fin 6 ender.
Efter kaffen, var der afstemning om hvem der skulle løbe af med Bukke Pokalen 2023.
Et stor flertal stemte for Mathilde`s buk - der var også lige en flaske rødvin oveni.
Tillykke til Mathilde og Finn med deres fine bukke og tak til de fremmødte.

Knæk og bræk.
Romlund jagtforening.


 


 

Lodtræningen af Bukkejagten Bollervej

Lørdag den 13. maj, da riffelindskydningen var afsluttet blev der trukket lod om bukkejagten på Bollervej, blandt de 8 medlemmer der havde købt et lod.
Bjarne Iversen agerede lykkens gudinde, da han var eneste tilstedeværnde der ikke havde købt et lod.
Han var dog så beskeden at han trak sønnens lod op af posen som vinder, så tillykke til Jacob.

Første reserve blev Jørgen Balle Madsen og anden reserve blev Michael Gade.
Vi ønsker knæk og bræk.


 

Arbejdsdag på Bollervej den 21. april 2023

Fredag den 21. april mødte der 16 medlemmer op for at give en hånd med, på de praktiske opgaver.
Der blev kørt ekstra flis på skydevolden, der blev klippet buske og beskæret træer og der blev malet rundt på bygninger.
Der blev lagt marksten rundt langs soklen på det sorte skur som dræn, så beklædningen kan holdes tør.
Som det ses af billederne blev der efter arbejdet serveret flæskesteg fra grill, og det var der 8 medlemmer der benyttede sig af.

Bestyrelsen takker for arbejdet.


 

Planlægning af skyde-aktiviteter i 2023.
I mange år har det været instruktørene/bestyrelsen som har lagt planen for årets skydeaktiviteter, men i år vil vi gerne invitere dig med i planlægningen.
Både som instruktør og hjælper er du velkommen, intet er planlagt endnu, så DU kan komme med nye input til afviklingen, hvilke dage som skal i spil, antal dage og meget mere.

Mødet foregår mandag d 30 jan. kl 19.00 Bollervej 13B
Foreningen er vært ved øl/vand kaffe/brød.
Tilmelding/ info: til Aage Kleppe-Hansen på mail aagekh@gmail.com mobil 2028 9776 for deltagelse, hvis du er forhindret, men gerne vil hjælpe så skriv til Aage.

 


 

Riffel Pokalskydning

Torsdag den 25. august blev årets riffel-pokal skydning afviklet på Bollervej 13B.
Efter 2 runder omskydning mellem sidste års vinder Lars Stentebjerg og sidste års nr. 2 Hennnig Markussen, blev pokalen stående hos Lars i endnu et år.
Vi ønsker Lars tillykke med den flotte skydning.

 

 


 


 

Bukkejagten på Bollervej 13B

Der blev solgt 21 lodder, og Karina Kleppe-Hansen agerede lykkens gudinde.
Vinder blev Jens Dalgaard, første reserve Aage Kleppe-Hansen og anden reserve Jørgen Matthiesen


 

Arbejdsdag på Bollervej 13 B
Fredag den 22. april, kl. 14.00 er der arbejdsdag på foreningens område på Bollervej 13B.
Mød op i arbejdstøj, medbringende grensaks, motorsav, trillebør, trailer mv., eller hvad du nu har af grej der kan bruges på at gøre området pænt og ryddeligt.
Der vil bliver serveret kaffe og brød.
Vel mødt 


 

Generalforsamling 14. marts.

Traditionen tro var der arrangeret spisning forud for generalforsamling, og denne gang var det smørrebrød fra slagter Storm i Løgstrup, til de fremmødte 22 medlemmer.
Efter formandens beretning, som kan læses i sin fuldte tekst, når årsskriftet udkommer om et par uger, blev foreningens regnskab godkendt af generalforsamlingen. 

Jens Thomsen modtog Hanne og Per Sørensens vandrepokal, for sin store indsats ifm. etablering af strøm i de nye skydehuse, plæneslåning, instruktørindsats og hans altid imødekommende tilgang til opgaver på Bollervej.  

Poul Erik Lyngsø ønskede efter 13 år i bestyrelsen at lade nye kræfter komme til, og han fik en god flaske whisky som tak for sin store indsats.
Lars Stentebjerg blev foreslået af bestyrelsen som nyt medlem, og Lars blev valgt med applaus.
Som ny suppleant til bestyrelsen blev Ole Saabye valgt.

Valget til revisor og revisorsuppleant blev genvalg til Sjønne P og Claus Smed.

 

Under evt. rejste Henrik Nielsen spørgsmål omkring de vildtfløjter som nogle forsikringsselskaber udlevere til deres kunder. Bestyrelsen vil forhøre sig hos DJ om erfaring med disse.
Kan der være en bekymring omkring fløjterne stresser dyrene og kan hunde i biler med disse fløjter også høre den højfrekvente lyd fra dem?
Der var kun medbragt et enkelt trofæ fra året og det var en penselfjer fra en Sneppe, nedlagt af Annie Sørensen, i øvrigt hendes første.

Efter den officielle del af generalfrosamlingen var afsluttet var der kaffe og Othellolagkage.


 


 

Pokalflugtskydningen 2021

11 skytter var mødt op til årets pokalflugtskydning, og de var på forhånd inddelt i A-B-C-rækken, på baggrund af deres antal af træffere ved forårets flugtskydninger. EFter skydningen stod den på smørrebrød i klubhuset.

Vinder i A-rækken blev Lars Stentebjerg, med 21 træffere i 29 skud

Vinder i B-rækken blev Jens Dalgaard, med 18 træffere i 31 skud

Vinder i C-rækken blev Karina Kleppe-Hansen, med 10 træffere i 29 skud

10 Års Jubilæum - Åben skydebane

Lørdag den 14. august fra kl. 11.00 - 14.00 er det 10 år siden foreningen kunne tage flugtskydningsbanen i brug, og det synes vi skal fejres.
Så kik forbi og se faciliteterne og hvad der er sket de seneste 10 år.
Tag gerne konen, naboen eller din jagtkammerat med, alle er velkommen, og foreningen er vært ved lidt til ganen og maven.
Vel mødt 


 

Vinder af Bukkelotteriet på Bollervej 13 B

Onsdag den 12. maj, straks efter riffelindskydning var afsluttet blev der trukket lod om bukkejagten på Bollervej.
Der var solgt 24 lodder og Ole Saabye agerede lykkens gudinde.
Som det ses af billedet her ved siden, blev vinderen Henning Markussen, første reserve Michael Bach og anden reserve Ivan Lyngsø.
Vi ønsker vinderne knæk og bræk med jagten. 


 


 

Der er nyt omkring generalforsamlingen 2021, se mere under menuen Aktiviteter/Generalforsamling.


 


 

Riffelpokal-skydning 2020

Onsdag den 27. august blev årets pokalskydning afviklet, og selv om der blev gjort ihærdige forsøg, lykkedes det ikke at vælte de seneste 3 års vinder af tronen.
Endnu engang blev det Gert Pedersen der skød sig til sejren med 55 point.
På andenpladsen kom Frank Skov med 50 point og på tredjepladsen Claus Smed med 48 point.
Der deltog 11 skytter i skydnngen, og da der i år var en ekstra præmie sponseret af Danska Bank, blev denne udloddet ved lodtrækning.
Det blev Karina Kleppe der agerede lykkens gudine og det blev Jens Dalgaard der blev den heldige vinder af trøstepræmien.
Tak til alle fremmødte for en hyggelig aften på Bollervej 13B.
Bestyrelsen 


 

Mårhundegruppen Viborg 
Der er holdt møde i styregruppen d. 26. februar 2020 og der er kommet følgende frem: 
Viborg kommune deles op i 4 områder: nord, syd, øst og vest. 
Der er én koordinator i hvert område, som står for udlån af og har ansvaret for grej. 
Der indkøbes 1 natsigte og 3 kameraer til hvert område, og her står man selv for at indkøbe fælder m.v. for restbeløbet, ca. 1500 kr. 
Nu er alle områdeformændene fundet, og vi har holdt møde hos JAFI, hvor vi har fået instruktion i brug af natsigte og kameraer. Det har dog vist sig, at der er problemer med at fremskaffe natsigter, vi har nu modtaget 3 kameraer og har fået lavet simkort. 
Da der jo skal søges bæretilladelse hos politiet til natsigte, vil der i første omgang blive søgt tilladelse til hver områdeformand. Dette kan ikke gøres, før vi har natsigterne, da vi skal have nr. på hver enkelt, og det kan tage op mod to måneder, inden vi har tilladelserne. Når vi har natsigtet, kan de, der vil være interesseret i at gøre en indsats, søge bæretilladelse til det natsigte i det område, de bor i. Vi forestiller os, at der kan være tale om 3 til 4 brugere. 
Ved udlån opkræves der af områdeformanden et depositum for natsigte 500 kr. og for kamera 250 kr. Depositum tilbagebetales, når grejet tilbageleveres til det aftalte tidspunkt, der fratrækkes 100 kr. pr. enhed, et lejebeløb der skal dække fornyelse af simkort, batterier og evt. reparationer. Låntager er ansvarlig for grejet og for, at det tilbageleveres i samme stand, som det er modtaget. Låntager er erstatningspligtig i forhold til anskaffelsesværdien ved bortkomst, natsigte 4000 kr. kamera 2400kr.  
Hvert kamera bliver sat op til at sende til 3 modtagere: koordinator, Knud Erik Jensen og den, der har kamera til låns. 
Vi forestiller os, at man først låner kamera, evt. fælde og laver en baitplads. Når der så konstateres, at der er mårhunde, der er rimelig stabile, lånes natsigtet, eller man får en, som har bæretilladelse, til at komme. I forbindelse med etablering af baitplads skal der søges tilladelse hos Mariann Chriel, mail:  machr@mst.dk Miljøstyrelsen, hvor man skal oplyse koordinaterne på baitpladsens placering, og der skal samtidig søges om tilladelse til regulering med natsigte. 
Hvis der ikke indberettes fra et kamera i 6 – 8 uger, flyttes kamera m.v. 
Al kontakt til områdeformændene ved spørgsmål eller aftale om udlån SKAL ske på mail. 

Områdeformænd:
Nord: Knud Erik Jensen,  post@absolutjagt-ke.dk
Syd: Tage S Nielsen,  tsni@mail.dk
Øst: Per Fisker,  pfisker308@gmail.com
Vest: Kim Madsen, kim@madsenskolak.dk 

Link til udlånsseddel på fælde og kamera
Link til udlånsseddel på natsigte

På vegne af Viborg Jægerråd 
Tage Toft  
 

Tøndeskydning 2020

På trods af en meget fugtig vejrudsigt, var der tilmeldt 12 medlemmer til årets tøndeskydning.
Men lige som klokken slog 11.00, stoppede regnen, og både tøndeskydning og den efterfølgende flugtskydning, blev afviklet i fint vejr.
Der blev afgivet 98 skud, og det blev Aage Kleppe-Hansen der fik sat det sidste skud, som vippede tønden af krogen. 
Efter skydningen var der hotdogs i klubhuset.

 

Der bliver holdt godt øje med tønden

Tøndekongen Aage Kleppe, modtager pokalen


 

Opstillingsmøde for valg af hovedbestyrelsesmedlem til Danmarks Jægerforbunds bestyrelse

Kredsbestyrelsen i samarbejde med jægerrådene i kreds 2, indkalder hermed til opstillingsmøde for valg af hovedbestyrelsesmedlem,
torsdag den 12. marts kl. 19.00, i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum

Læs mere her

 


 

Jægere kan søge tilskud til udstyr til bekæmpelse af mårhund

Mange jægere yder en stor indsats i bekæmpelsen af mårhund i Jylland og på Fyn, og nu åbner Miljøstyrelsen for ny pulje, hvor der kan søges tilskud til bl.a. fælder og vildtkameraer.

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2019/nov/jaegere-kan-soege-tilskud-til-udstyr-til-bekaempelse-af-maarhund/


 

En aften hos JAFI med gode jagtberetninger

46 forventningsfulde tilhører havde booket billet til en aften i selskab med jagtguide, forfatter og fordragsholder Per Kauffmann, og de gik ikke skuffet hjem.

Det blev en aften med både et historisk tilbageblik til hvor det med jagten startede og med ture omkring arbejdet med Nak & Æd drengene til hans egne ture til særligt det amerikanske kontinent på jagt efter både bjørn og puma.

Per Kauffmann er en fantastisk fortæller der med sin lune fortællerfacon, både kan fortælle begejstret om jagten, og straks efter komme med meget skarpe holdninger til den amerikanske jagtlovgivning, som på mange punkter ligger meget fjern fra den store etik, vi oplever i jagten herhjemme.

Foreningen vil gerne takke for det fine fremmøde og en særlig tak til JAFI for at stille lokalerne til rådighed for arrangementet.

 


 

Spændende foredrag med jægeren og forfatteren Per Kauffmann

Romlund Jagtforening er glade for at kunne arrangere dette foredrag med Per Kauffmann, som denne aften vil underholde over temaet

PÅ JAGT I USA - med og uden Nak & Æd

Nordjyske Per Kauffmann uddyber nogle af de mest spændende episoder fra over 120 jagtrejser i udlandet. 

Hovedvægten vil blive lagt på beretninger fra USA, og disse fortællinger fører helt automatisk ind på jagt i Nordamerika og USA som jagtland. Samtidig kommer Per Kauffmann ind på sit samarbejde med Nak & Æd-teamet. 

Per Kauffmann, der  har guidet Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk på jagter i Wyoming, Nebraska, to gange i Alaska og senest 2 gange i Texas, tager os med bag scenen med billeder, video og ord, herunder også om livet i lejren når kameraet er slukket. 

Foredraget krydres med mange fotos og lidt video.

Reservér allerede nu Torsdag den 26. september kl.19.00
Foredraget afholdes hos JAFI Lundborgvej 2A

JAFI holder åben i butikken fra kl. 18.00 med gode tilbud.
Arrangementet forventes afsluttet ca. kl. 21.30
Prisen for denne aften er kun kr.100.00 med Kaffe/the samt brød.
Forfriskninger kan købes på stedet.
Bemærk: kun 80 pladser så først til mølle:
Tilmelding på mail

jensdalgaard@webspeed.dk
Yderligere info:
Jens Dalgaard mobil 2682 0356

Lidt om foredragsholderen 

Per Kauffmann har skrevet adskillige artikler til bl.a. medlemsbladet JÆGER, Jagt, Vildt & Våben, TROFÆ, Netnatur.dk og har lavet manuskripter til adskillige jagtfilm. Han har tidligere også arrangeret jagtrejser til USA. Han er tillige redaktør på medlemsmagasinet for Nordisk Safari Klub.

Et foredrag du bare ikke vil gå glip af …


 

Bukkepral 2019

Der mødte 11 jægere frem til morgenkaffen på Bollervej, hvoraf det kun var Niels Damgaard der havde været dygtig nok til at nedlægge en buk.
Dermed var det en forholdsvis overkommelig opgave at overrække vandrepokalen til Niels.

Tak for det flotte fremmøde, og skulle i være så dygtige at nedlægge en buk, så send endelig billeder ind. Henning Markussen vil sætte billeder og tekst på foreningens hjemmeside.


 

Lodtrækning af Bukkejagten på Bollervej 13B

Traditionen tro blev der efter sidste indskydningsaften i tirsdags trukket lod om bukkejagten på Bollervej.
Der var i år solgt 22 lodder til 17 forskellige jægere.
Det var Lars Fisker som agerede lykkens gudinde og han trak Ole Nielsen som vinder, Sjønne P, som første reserve og Michael Gade som anden reserve.

Foreningen ønsker Knæk og Bræk til vinderne og håber de kan følge op på de seneste 2 års vindere som begge har skudt buk på arealet.


 


 


 

Pokalflugtskydning 2018.

Mandag den 3. september blev årets pokalvindere kåret i foreningens flugtskydningskonkurrence.
Der blev som vanlig dystet i 3 klasser og ingen vidste på forhånd hvilken klasse de var indplaceret i.
Alle skytters tidligere resultater i sæsonen blev lagt til grund for seedningen.
De enkelte klassevindere kan ses her ved siden af. 
Arrangementet blev afsluttet med smørrebrød i klubhuset. 

Der ventes på at resultat bliver offentliggjort.

Vinder af A-klassen blev Poul Erik Lyngsø, som skød 21 duer i 27 skud

Vinder af B-klassen blev Michael Back, som skød 20 duer i 30 skud.

Vinder i C-klassen blev Lars Nielsen, som skød 15 duer i 33 skud


 

Pokalskydning 2018

Torsdag den 30. august blev årets pokalskydning på riffel afgjort.
Der var tilmeldt 5 skytter og efter at alle havde afgivet de 6 skud, stod det klart at det var nødvendigt at sende 2 af de dygtige skytter i omskydning, da begge havde skudt 57 point.
Efter omskydning med 2 skud i stående skydestilling uden anlæg, trak Gert P. det længste strå og skød her flotte 20 point og Lars Nielsen måtte se sig henvist til en ærefuld 2-plads.
Foreningen ønsker Gert P. tillykke med pokalen for andet år i træk.


 


 

Bukkepral 2018

Traditionen tro afholdt Romlund Jagtforening Bukkepral i klubhuset Bollervej 13B den 16. maj kl. 09.00

med kaffe/the rundstykker og en lille skarp til.

 

Som noget nyt var der sat en Vandrepokal på spil - Bukkeprals pokalen 16. maj - som kunne vindes ved afstemning af de fremmødte, ikke noget med den største buk, nej stem på den buk du synes bedst om.

Pokalen fik foreningen til 75 års jubilæet i 2008 af Andelskassen i Løgstrup, så ikke for tidligt at den kom i spil.

 

Kl. 09.00 var der mødt 15 jægere op, ingen bukke, så det så ikke for godt ud. Lidt efter ringede Lars Fisker, at han var på vej og havde en buk med, sådan, så bliver det rigtig Bukkepral. Da Lars ankom til Bollervej måtte vi holde en kort pause med kaffen, da vi naturligvis skulle ud og se bukken.

 

En rigtigt fin Pendulbuk skudt i Rødding, samtidigt ankom Jonas Bak på en Atv´er, en kammerat på bagsædet og en buk i baljen.

Flot 6 ender med forskudt opsats, som vist kaldes for en vorker  "en vandrer".

 

Efter lidt kikken på bukke, snak og foto skulle vi tilbage til morgenkaffen, og den hyggelig snak forsatte i klubhuset.

Så skulle der jo stemmes om Bukkeprals pokal 16. maj.

18 stemmer - 9 på hver buk, så der måtte lodtrækning til og det blev Karina Kleppe-Hansen, som blev Lykkens pamjulefis.

 

Det blev Lars Fisker, som vandt lodtrækningen og kunne gå hjem med Pokalen og en flaske rødvin i hånden.

 

Tak for det flotte fremmøde, og skulle i være så dygtige at nedlægge en buk, så send endelig billeder ind. Henning Markussen vil sætte billeder og tekst på foreningens hjemmeside.

 

Knæk og Bræk

Romlund Jagtforening


 


 

Lodtrækning om bukkejagten på Bollervej.
Traditionen tro blev vinderen af årets bukkejagt udtrukket efter forårets sidste riffelindskydning.
Der var i år solgt 19 lodder, så chancerne for at få 5 dages god bukkejagt var absolut rimelige.
Det blev Ole Saabye der agerede lykkens gudinde, da han var eneste medlem tilstede der ikke var i interesskonflikt, da de resterende fremmødte alle havde lodder i posen.

Vinderen blev Ivan Lyngsø, som nu har jagten i 5 dage fra fredag den 18. maj.
1. reserve blev Finn Jacobsen som, såfremt Ivan ikke skyder bukken, har jagten i 5 dage fra og med sidste fredag i maj.
2. reserve blev Jens Dalgaard som, såfremt hverken Ivan eller Finn skyder bukken, har jagten de sidste 5 dage i bukkesæsonen.

Foreninegn ønsker de heldige vindere knæk og bræk, samt alle lodkøbere tak for støtten. 

 

Dyrlægeaften på Bollervej
13 nysgerrige og spørgelystne deltagere var den 3. maj, mødt op til dyrlægeaften med flåter og lopper som tema .
Marie Montell fra Viborg Dyreklinik på Fabrikvej fortalte om flåters og loppers cyklusser samt den nye engflåt som er set et enkelt sted i landet (på en guldsjakal) og som er mere ”farlig” end de ”normale” vi er vant til i Danmark.

 

Marie fortalte om de mange præparater, der er på markedet og forskellen på dem, da de ikke bekæmper lopper og flåter ens, men på hver sin måde.

Alt i alt en lærerig og hyggelig aften.


 


 


 


 


 

SKYD & NYD

Inspireret af DR´s successerie Nak og Æd, inviteres der til en hyggelig sammenkomst indeholdende jagt, rov, madlavning og socialt samvær og rigeligt med bål og smør.

Arrangementet foregår i weekenden den 6-7. oktober, kontakt formanden på tlf. 2682 0356 for tilmelding og yderligere info.

Vel mødet

 


POKALFLUGTSKYDNING 2017

Pokalflugtskydning 2017

Mandag den 4. september blev der afviklet pokalflugtskydning på Bollervej. 15 skytter var tilmeldt i de 3 klasser.
Ifølge de 2 ansvarshavende på standpladsen var det en flok meget koncentrede skytter der jagtede pokalerne, og der blev skudt meget koncentreret.
I A-klassen var det kun et enkelt point der skilte, mens det i B-klassen var en sikker sejr med en margin på 3 point. I C-klassen var forskellen på hele 6 point. 

Formanden lykønsker Ole Nielsen som vinder i A-klassen

Formanden lykønsker Aage Kleppe-Hansen for sin sikre sejr i B-klassen

Formanden lykønsker Michael Bach med sejren i C-klassen


RIFFEL POKALSKYDNING 2017


 

Riffel-pokalskydning 2017

Torsdag den 24. august blev den årlige riffel-pokalskydning afviklet på Bollervej. Der var i år kun 5 deltagere, men konkurrencen blev alligevel tæt, som i kan se af scoreboardet her ved siden af.
Men det blev Gert P, der løb med pokalen, og han vandt over Claus Smed med den mindst mulige margin. Blot ét sølle point skilte dem. 


Stemningsbilleder fra Bukkepral 2017 på Bollervej


Bukkepral 2017
Der mødte 11 bukkejægere op til bukkepral på Bollervej, hvoraf Egon Knudsen og Aage Kleppe-Hansen havde fået ram på en buk.  Efter en kold og våd morgen på reviret, var det godt at komme i klubhuset til kaffe og rundstykker. På grund af vejret var der lagt en ekstra kævle i brændeovnen, men mon ikke Egon fik plads til endnu en? 
 


 

Rågereguleringen er i fuld gang

Årets rågeregulering er i fuld gang og der har været nok at skyde efter. Holdet den 11. maj nedlagde 67 stk.

Holdet blev iøvrigt fuldt tæt at et kamerehold fra TV-MidtVest hele dagen, så det kommer der nok en udsendelse ud af på et tidspunkt.

Knæk og bræk til de skytter det skal på regulering de kommende uger.


Sidste indskydningsaften, med efterfølgende lodtrækning

Torsdag den 11. maj var sidste indskydningsmulighed før bukkejagten går ind. Der var 17 skytter omkring Bollervej og få foretaget de sidste justeringer inden det går løs på tirsdag.

Efter skydningen var der lodtrækning af den udlodede bukkejagt på foreningens arealer og den heldige vinder blev Vagn Thorsager, som havde købt sit lod selv samme aften. Første suppleant blev i al beskedenhed formanden selv, og anden suppleant blev sekretæren i bestyrelsen Gert P.
Det var Ivan Lyngsø der agerede lykkens gudinde.

Som det ses af billederne blev der foretaget grundig kontrol af at alle de solgte lodder kom i posen, før Ivan trak de heldige


Arbejdsdag på Bollervej

Mandag den 27. marts var der kaldt til arbejdsdag på Bollervej. Der skulle beskæres, rengøres og graves, så faciliteterne er klar en endnu en sæson. 10 medlemmer mødte op og gav en hånd med, og der blev sluttet af med snitter og en øl.

Tak forhjælpen.


 

Udflugt til Jagtens Hus på Kalø

Viborg Jægernes Fællesudvalg i samarbejde med Jægerrådet i Viborg kommune
arrangerer fælles udflugt til Jagtens Hus, Kalø, læs mere på linket her.

 

 


Romlund jagtforening har afholdt Tøndeskydning.
I år var ophænget til tønden ekstra godt monteret, så der skulle 220 skudt til før den faldt ned.
Ny tøndekonge blev Claus Smed et stort tillykke med Pokalen.
Der blev også tid til lidt lerdue skydning inden der var hot dogs i klubhuset.
Super fin vejr, en dejlig formiddag på skydebanen.


 


Pokalskydning 2016

Så kom dagen hvor foreningens pokalskydning på flugtskydningsbanen skulle afgøres, 13 deltagere i 3 grupper - super godt vejr og dejligt humør fra de deltagende skytter og dommer.

 

Vinder i C-gruppen blev Henrik Nielsen og nr. 2 blev Claus Smed

Vinder i B-gruppen blev Jørgen Balle Madsen og nr. 2 blev  Gert Pedersen

Vinder i A-gruppen blev Poul Erik Lyngsø og nr. 2 blev Ole Saabye Nielsen

 

Efter skydningen stod den på smørrebrød og ostemadder i klubhuset, hvor resultatet blev diskuteret og kommenteret lystigt, men ændres kunne det ikke.

 

Knæk og bræk i den nye sæson

Romlund Jagtforening

Stemningsbilleder fra pokalflugtskydningen


 


Riffelpokalskydning 2016

Årets pokalskydning på riffelbane blev afholdt i det bedste sommervejr flot sol ingen vind de bedste betingelser for super god skydning resultatet blev :

Nr 1 Claus Smed med 57

Nr 2 Gert Pedersen med 50

Nr 3 Aage Kleppe- Hansen med 45

Nr 4 Jens Dalgaard med 38

Nr 5 Henrik Nielsen med 26

Efter skydningen blev der hygget med pølser og Claus gav en omgang

Arbejdsdag på Bollervej 13B

Kære Jægere
På mandag den 20. juni indkalder vi til arbejdsdag på Bollervej 13 B. Vi skal have ryddet lidt op, der skal laves noget strøm, og det nyrenoverede grønne skur, skal have den sidste finish, og så er der en masse løse ender der lige skal færdiggøres. Så har du et par timer i overskud mellem kl. 15.00 og 18.00, så send formanden en mail på jensdalgaard@webspeed.dk og tilmeld dig.

Vi slutter af med fælles aftensmad.

Vel mødt

Rågeregulering i samarbejde med Viborg kommune.

Stemningsbillede fra den igangværende rågeregulering på udvalgte lokationer i Viborg. Billedet er fra den 18. maj hvor der blev reguleret 124 rågeunger.

Husk at du som medlem kan melde dig til denne aktivitet, blot skal du omkring skydebanen på Bollervej, og bevise dine skydefærdigheder på 25 meter banen og der have skydeinstruktørens godkendelse af din træfsikkerhed. Sikkerhed er altid vigtigt når der indgår skydevåben, men sikkerhed er i særdeleshed vigtigt, når skydningen skal foregå bynært.

 

 

Stemningsbilleder fra årets bukkepral på Bollervej.

Der mødte 21 op til foreningens årlige Bukkepral, men kun en dygtig jæger havde buk med. 

Rene Pedersen havde heldet og evnen til at nedlægge en fin gaffelbuk med en kropsvægt på 10-12 kg.
Flere af de fremmødte havde set buk men så stod den ikke lige eller så gik den i skoven
eller så var den for lille, i kender det selv.

Foreningen ønsker knæk og bræk frem til d 15 juli.

Husk at sende jeres billeder af de nedlagte bukke og små historier til web-master så vi følge med i jeres spændende jagter.

Husk bukkepral på Bollervej mandag kl. 09.00.

Kom og vis din buk frem, og nyd et par timer i gode jagtkammerates selskab. Foreningen er vært ved kaffe og rundstykker.

Vel mødt


Så blev spændingen udløst!

Onsdag aften efter riffelindskydningen blev vinderen af Bukkejagten på Bollervej udtrukket. Udtræking blve foretaget af Finn Jacobsen, og han udtrak Poul Erik Lyngsø som den heldige vinder. Første reserve blev Gert P. og anden reserve blev Søren Lindhardt, vi ønsker Knæk og bræk til vinderne.  

 

Vi fik besøg af politiet!

I forbindelse med politiets rutinemæssige besøg på vores anlæg på Bollevej, var der nogle småting omkring skiltning, som lige trængte til en opstramning. De af jeg der har været til riffelindskydning, har allerede set, at tingene naturligvis er bragt i orden. 


NYHED  -  FLUGTSKYDNING

Lørdag den 19. marts fra kl. 10.00 - 14.00

Info:
Poul Erik Lyngsø
Husk gyldigt jagttegn
Høreværn påbudt
Forfriskninger og pølser kan købes


 

Billeder fra familiedagen på skydebanen den 5. september 2015

Den 5. september havde Romlund Jagtforening et nyt tiltag, nemlig familiedag på skydebanen, hvor familie, venner og bekendte kunne komme og prøve kræfter med at skyde med salonriffel efter almindelig skive og bukkeskive, samt skyde med haglgevær på bagduer.

Det er jo sådan med nye tiltag, at man er lidt nervøs for om der vil møde nogle gæster op.
Vejret var lidt lumsk med mørke skyer og lidt finregn.

Men dagen blev til en helt fantastisk dag, solen brød frem og ca. 40-45 gæster kom for at deltage med et aldersspænd fra fire år og opefter.

Alle deltagere var meget lydhøre overfor instruktørerne, så sikkerheden var i top.

Dejligt at en del unge mennesker, såvel piger som drenge ville prøve kræfter med skydningen, og at nogen fik rykket ved deres grænse mht., hvad de turde og kunne. FLOT.
Andre mødte op for hyggens og samværets skyld.

Som sædvanlig var forplejningen i top, hvor Egon Knudsen og Svend Erik sørgede for at holde orden i klubhuset og få grillet pølser med mere.

En rigtig god skydedag på Bollervej 13B.

 


ROMLUND JAGTFORENING, Bollervej 13B, 8800 Viborg
Medlem af Danmarks Jægerforbund
romlundjagtforening@romlundjagtforening.dk

CVR-nr.: 33 21 64 40

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk